Spring til indhold

Foredrag og workshops

Jeg har gennem årene holdt foredrag og workshops for både foreninger, virksomheder, institutioner, private og offentlige arrangementer.
Arrangementerne er altid tilpasset deltagerne, og kan fungere som en del af en større workshop eller som et enkelt stående indslag til at inspirere eller informere.

Har I spørgsmål er I altid velkommende til at række ud for at tage en snak omkring mulighederne. 

Foredrags og workshops typer

Innovation

Har I brug for at blive inspireret til hvordan man kan være innovativ? En kreativ idégeneringsworkshop eller lyst til at høre om opbygningen af innovationsprocesser og digitalefabrikker, som f.eks. Miljøstyrelsens JUMP projekt?

Foredragene bygger på teori med eksempler fra flere virksomheder og bliver tilpasset jeres arrangement.

Teknologi/ digitalisering

Det kan være svært at følge med i udviklingen. At forstå præcist hvad AI, IoT, XAI, Virtual Reality og Augmented Reality egentlig betyder. Gennem interaktive præsentationer tager jeg jer med på en rejse, hvor I får en større forståelse for den nye teknologi.

Oplægget kan også omhandle, hvordan man håndterer digitalisering, og erfaringer med at digitalisere både store og små organisationer.

Coaching-teknikker

Coaching er en værktøjskasse med elementer, som alle kan drage nytte af at lære fra.

Alt efter behovet klæder jeg jer på til at blive bedre til at lytte, at se ting fra andre vinkler og blive opmærksom på jeres sprog og dets magt - blot for at nævne nogle eksempler.

Kontakt mig for at vende det nøjagtige indhold og formål.

Inklusion og diversitet

Oplægget kigger på hvordan man kan lære at være mere inkluderende. Hvad er det man skal tage højde for, og hvordan modvirker man de biaser man har?

Oplægget kan fokusere på specifikke problemstillinger i organisationen, være en gennemgang af almene teknikker eller være helt skræddersyet til jeres organisation.

Workshop og projektledelse

Oplægget omhandler værktøjer og metoder, der kan give succes i at afholde workshops, eller værktøjer til at opnå succes med projektledelse for både agile-og vandfaldsprojekter.

Oplægget kan tilpasse til at omhandle præcis de emner, I ønsker, f.eks. risikostyring eller værktøjer til at holde spændende workshops.

Forløb og priser

Et foredrag eller workshops forløb starter med en uformel snak, hvor vi vender mulighederne.
Såfremt jeg ikke mener, at jeg kan opfylde jeres ønsker, foreslår jeg andre mulige kandidater fra mit store netværk.

Er jeres ønsker noget, som jeg kan indfri, tager vi en planlægningssession. Denne er inkluderet i oplæggets pris sammen med al forberedelse.
Efter oplægget kan der være noget bearbejdningsarbejde, såfremt I ønsker produkter fra evt. øvelser eller workshops. Det aftales inden oplægget, om disse opgaver varetages af jer eller af mig.

Priserne for oplæg er varierende, alt efter længde og type, men nedenstående reflektere niveauet:

30-60 minutters foredrag:                       1.500-2.500 DKK eksklusiv moms
60-180 minutters foredrag/workshop:  2.500-4.000 DKK eksklusiv moms
Halv dags workshop:                                 4.000-8.000 DKK eksklusiv moms
Hel dags workshop:                                   8.000-15.000 DKK eksklusiv moms

Drevet af værdier

Elleby Consulting er blevet skabt for at hjælpe dem, der gør en forskel for verdenen. Formålet er at støtte dem, der i sidste ende skal redde den verden, som vi alle skal bo i. 

Derfor tilbyder jeg gratis hjælp og rådgivning til alle, der gør en forskel!