De første sessioner arbejder vi med dig og din situation: målet, motivationen, forhindring, overbevisninger, etc.
Ofte vil denne del være fustrerende for dig. Du ønsker, at der sker en hurtig forandring, at der er en nem løsning. Men hvis det var så nemt, så havde du jo nok allerede gjort det. Derfor vil du blive udfordret, og vi vil sikre os, at du har delmål, der er målbare for dig at følge.
Næste fase er, hvor vi skitserer en helt konkret plan for, hvordan du skal nå dine mål, og du begynder at handle på planen. Du vil allerede her opleve, at du har meget mere fokus på dig selv, dine drømme og mål, og at der er ved at ske en forandring.
I den sidste fase af forløbet vil du opleve en blivende forandring. Her arbejder vi med at nå helt i mål og sikre, at eventuelle ændringer er forankret sikkert. Det er også her vi evaluerer og du lærer af din proces herhen.
Du vil opleve, at jeg stiller dig opgaver, opgaverne tjener til at hjælpe dig med at lære og observere dig selv. Dette er fordi, coaching er handlingsorienteret og vi arbejder gennem refleksion og selvobservation af handlinger, du foretager dig. Derfor sætter et coachingforløb også krav om, at du lægger den energi, der skal til for at skabe forandringen.
Sammen kan vi vise dig det enorme potentiale, du har for at opnå dine mål.